Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ib Høy Hansen



Du er på siden Variationer

 

55 billeder

De digitale aktiviteter spyr jævnbyrdige muligheder af sig i malebariske hobetal ude af traditionelle proportioner, hvis man ikke tager sig selv i nakken og ved vingebenet og holder igen i god tid, mÃ¥ske et Ã¥r. Kvaliteter, kunstneriske aspirationer, personligheder, al den slags sociohakken og gruppefis er out, for det er digitid, for amatørtitlen er blevet allemandseje, og ingen gÃ¥r fri, for revolutionen er ogsÃ¥ nÃ¥et ud i forstæderne og helt ud i provinsen og pÃ¥ landet, sÃ¥gar til sommerhusomrÃ¥derne, hvor folk har masser af primetime at slÃ¥ ihjel eller til bevidstløshed. SÃ¥ variationer, javist, du milde mÃ¥ge, blot et museklik i blinde, og det fløjter med det, ukritisk rigtigt og falsk til masser af harddisk.

 

Et modelark fra nettet, og sÃ¥ kører det ellers. Med oplagte baggrunde og forvrængninger, farver, proportioner, beskæringer og tentativisering. Og tag endelig ikke fejl, der dukker bÃ¥de glæde, spænding, nysgerrighed og ærgrelse, fortrydelse, magtesløshed op iblandt. Der er kvantitet i spildtiden, og spejderdyder.

 

 

Smækre modeller, der kan anrettes som sild på hundrede måder og sikkert ikke kan bruges til det fjerneste ellers, så hvis man vil have hånd om noget med håndtag og funktion, må man vist gå til baggrunden eller måske kigge i et ægteskab. Efter farverne at dømme måske kun et lag med ét samlet instrumentarium.

 

 

En organisk verden med overflade af passiv pynt med signalet hunkøn, som er ved at fremkomme eller blive indoptaget. Fedtvæv og bihuler inficeret med labre larver af slankestammen. Råt og fordærvet med falmet reklametekst.

 

 

Baggrunden sløret, overskygget og tildækket, så det godt kunne ligne en idé om noget, der har stillet sig i vejen for noget andet eller er placeret som substitut. Måske har det bare ikke været anset for nødvendigt med noget mere neutralt fremhævende.

 

 

De ser mere levende ud her, som om de måske faktisk godt kan diske op med andet end indstuderet garderobepostyr. Der er kommet noget friskt og forårsagtigt udendørs over dem, som kan være ganske vederkvægende i forbifarten. Måske spirende for håb om, at de bliver bedre med tiden.

 

 

Se, nu begynder de at leve og ligne interessegrupper og folkedans. Himmelspjæt. Måske noget med et ildsted til grillpølser og sankt Hans. Lidt musik. På nippet til, at nogle begynder at spekulere på overtøj. Der er vist noget, der fungerer.

 

 

Portræt af ungdomskulturen, det kan der vist ikke være to meninger om, i hvert fald ikke ret mange flere, det er, så man kunne få lyst til at blive ung igen og finde sammen med sine egne lidelsesfæller og distancere sig fra de andre, så alle kan se, hvad klokken har slået, at den er ved at falde i slag, at det er nutid.

 

 

Jamen er det dog ikke finurligt, hvad man kan finde, når man søger? Endda hvis man ikke gør, men blodløst bruger program. Det er ikke tøserne mere, men billedet, det har stjålet noget fra dem og tilgivet dem andet og gjort dem til delmængde.

 

 

TIL TOPS

Damer med noget aktivt forfulgt pÃ¥ indkøbssedlen en tur i Føtex. Men sÃ¥ er fremkomstprocessen sprunget over her, selv om mangt og meget sÃ¥mænd godt kunne være blevet sagt om dén, og der er taget udgangspunkt i en tilfældigt valgt af adskillige afslutninger. Men o.k., det er ogsÃ¥ legalt og meget udbredt, selv i nærværende kontekst det hyppigste.

 

 

Bøh kunne man mÃ¥ske sige til en start for at se, om det har effekt. Men næ, næ, det gælder ikke som gangbar forfølgelse, og sÃ¥ er de ikke kommet til deres menneskeret. Men se, der har taget skeletterne ud af skabet og med pÃ¥ indkøb. Men hvis er hvis, og hvem har ingen? Korrekt, det er jo langtfra sikkert, at de to tilstedeværende fløjspillere udgør damernes sammenlagt totale bestand.

 

 

SÃ¥ ens og sÃ¥ forskellige i deres afventen af startskuddet til postfeministisk normalparanoia forud for den statistiske infantile koproduktion. Sikkert lige efterspørgende, men sÃ¥ sandelig da med hver sit øjeblikkelige spørgsmÃ¥lstegn i lys og mørke.

 

 

Her er det egentlig den fremkomne kniplingeeffekt, der er centralmotivet, og hunden, også den, hundsk misundelig, den vil også have effekten i hvidt. Men den skal ikke have mere, racen antræffes overvejende i synligt til meget synligt overvægtige eksemplarer. Men selve damen, hun er vist meget beskedent stolt af sit fine friserslag, som tillige kan besigtiges af alle Føtex's øjeblikkelige kunder, hvoraf sikkert mange kender koden.

 

 

Her er hun vist nærmest blevet blå af misundelse på sig selv, og hvem er også nærmere til det? Minder også lidt om Kristian på Enfoldigheden, hvis erindringen ikke driver gæk. Men uden snotklud for øjet, hvis tanken skal forfølges, men det var jo ikke den, og her er det aktivt forfulgte sat i bås sammen med resten, i hvert fald overkroppen.

 

 

Guf for fangevogterne i serailet, at der er noget, der er på sin plads. Det er måske Føtex i en nøddeskal, prisernes himmelfart ufortalt. Den aktivt lokkende forfulgthed kan med sindsro blive tillokkende med gitter til forebyggelse af animation og logiske konsekvenser, så det er ganske smart billedteknisk vurderet.

 

 

I mørket bliver det så til kunstigt forlængede ædespalter og surhed ad libitum, hoveder på strudseben og langærmede særke uden krop. Men ve den tililende, der er øretæver i luften.

 

 

TIL TOPS

Fra starten drejede det sig om et tilfældigt stueskud til dokumentation af medieprimitivitetens ledningstyranni. Men det skulle undersøges til bunds med søforklaringer i variation.

 

 

Det var vist nærmest elektriske udladninger, der fremkom ved blanding med et pålagt lag. De placerede sig tilfældigt, for eksempel også på væg og gulv, og det kunne såmænd godt give anledning til tolkning, men synede alligevel lidt tyndt.

 

 

I en anden variant var det et mindre udsnit af et foto fra jorden i et brændeskur forstørret gevaldigt og blandet med noget lokal himmel, der blev taget til hjælp til forsøg på forskønnelse af stuens univers. Det blev faktisk morsomt. Ledningerne fik et relevant modspil, og elektronikken kom til at stemme bedre overens med vægge og loft. Sådan kunne det måske være godt at indrette sig, hvis man havde øje for sligt.

 

 

På vej til dekomponering, afmontering eller bestanddelsanalyse med mulighed for fodtræk og indtrængen af insekter og smådyr. Som altid ved specielt værdsatte lykketræf er det aldrig til at huske, hvad man gjorde, og rekonstruere det serielt. Det kunne ellers have været rart for produktiviteten, som det sikkert ville have sat i stå, så man kunne få fred til at læse en bog eller snuppe en mellemmad.

 

 

Nej, det er da vel sÃ¥ elektronikken samlet og i vigør, sÃ¥ der samlet set opstÃ¥r et eget univers i universet. Muligvis, sandsynligvis, velsagtens er operatøren sÃ¥ ogsÃ¥ til stede, selv om det ikke er til at udskille den fra resten og fÃ¥ syn for sagn. SÃ¥ var det altsÃ¥ ikke nu, den bog blev læst.

 

TIL TOPS

10 variationer over en pige, som tilfældigvis dukkede op pÃ¥ nettet og blev inviteret med til lidt hjemlig hygge digitalt. Hun kunne mÃ¥ske godt trænge til lidt liv og skæbne, og det gik der sÃ¥ nogle spildtimer med. Trods op mod hundrede forsøg inden for ret snævre rammer udviste hun ingen imødekommenhed, den medbragte muthed blev ved med at skinne igennem. Nu kan hun passende sendes tilbage til nettet og anonymitetens uskyldige spot & spe.

 

 

Måske på forfrossen skiferie, kan det ikke være en rimelig tolkning? Måske med bidevind i øjnene og en hue, som er forsvundet, for i hvert fald, tilfreds ser hun langt fra ud, tværtimod.

 

 

Hun er blevet væsentligt klarere i stregen, er måske kommet hjem fra ferie og vil nu have bossen til at forklare, hvorfor det ikke automatisk berettiger hende til en klækkelig lønforhøjelse. "Forklar det dog, for satan!" Man kan næsten høre hende.

 

 

Øbs, der fik hun vist et fyringsvarsel, som fik hende til at blive rød i kammen og se både rødt og rosa. Der er virkelig noget, hun ikke forstår, det er indlysende, måske hakkeorden eller pli.

 

 

Men se, det vil hun da slet ikke stå model til, eller noget andet, i en anden situation, noget vil hun da slet ikke stå model til. Så hun knurrer og fråder, så vandmærkerne står om ørerne på hende, og får utvivlsomt en socioprik om lidt af en væsentligt mindre end absolut søstersolidarisk kontekst.

 

 

Livet har vist efterhånden givet hende nogle snitsår, hist og her ramt forkert eller bevidst inddraget baggrunden for at få hende ud af en vildfarelse om privilegier og egenart. Muligvis er hun blevet lidt mere kæphøj i selvforsvar for sin indbildte egenkapital, men mere forstandig og forhandlingsvenlig, næ-næ, næ-næ.

 

 

Hun er blevet syg over hele kosmetikken, pÃ¥ nippet til konfirmand, og tænker kun pÃ¥ hævn, sÃ¥ underkæben hænger og dingler i trefjerde. Konteksten er blevet mere dekorativ, som om den altsÃ¥ efterhÃ¥nden egentlig ogsÃ¥ meget hellere vil til at klare sig selv og godt vil være hende foruden.

 

 

Nu begynder hun da at ligne et portræt, så ikke helt håbløs, kun næsten. Man giver hende en chance, tier og kigger, lægger parate spydagtigheder af vejen på det undertryktes lager, lader dem forblive dér, så længe hun arter sig, eller til man ikke gider mere.

 

 

Til karneval og fyrværkeri uden pædagogisk festrus på lommen. Med kyssetøj på nippet til blodtud og øjne i slør og tåge. Slet ikke til at omgås uden hele tiden at blive mindet om noget slemt, som hun skal kompenseres for, uanset om der er overskud i konteksten eller måske andre mere værdigt trængende.

 

 

MÃ¥ske nedsænket i akvarium pÃ¥ tredje døgn for eksperimentets skyld, for kommende generationer eller for at give hende en eftertrykkelig dukkert i selskab med andre af torskens nærmeste slægtninge. Lige her er hun sÃ¥ dum, sÃ¥ hun ikke engang opdager det.

 

 

Snevejr eller sligt, så hun trænger til pels som en selvfølge, så snart hun gør øjne og vrænger mund, nej, hun er og bliver et forkælet pattebarn. Vist nærmest en slags avisreporter, om noget, med trang til gode historier på statens bekostning og ellers dybt godnat.

 

Det var ti varianter, men resten er ikke bedre. Mange af dem er endda blevet slettet, sÃ¥ de aldrig mere skal blive nogen til ulejlighed.

 

TIL TOPS

Sekstet fra Repligator, et af den slags programmer, hvor man blot afgiver sin bestilling, hvorefter programmet selv pumper varianter til verden i vrimlende flokke. Således er de følgende udvalgt fra en serie på cirka 90, som vel blev genereret på et kvarters tid, højst. Udgangspunktet var en tegning af Alice Østerbøg, som findes gengivet andetsteds her, på reklamesiden for samme. Et udgangspunkt, som gav mange positive udslag i Repligator.

 

 

Bølgemønstret litografisk effekt til antydning af, at der kan være tale om, at det er en decideret badenymfe, der her stÃ¥r og holder øje med, om hun nu ogsÃ¥ bliver set.

 

 

Ligner mÃ¥ske nærmest kalkmaleri eller terracotta til understregning af, at det kan hænde at være Eva, der stÃ¥r og viser sydfrugt frem til benefice for djævelens lærling.

 

 

Akryl og våd-i-våd giver ikke så meget, og det ses da også her. Budskabet er forsvundet, og der er kun almindelig udfladet bolledej tilbage, til hvis man vil lave armgymnastik.

 

 

Pastelkridt, siger vi bare. Og det er der vist også god tradition for og udbredelse af, så det siger sikkert også noget specifikt. Hun er blevet lidt strengere, måske vindfølsom.

 

 

Vel nærmest en clipartteknik, som synliggør og fremhæver den yderst aparte klædedragt og reducerer bæreren til fyld. Gansker interessant, ganske interessant, så sandelig.

 

 

Lag pÃ¥ lag-teknik, in casu velegnet til et bogomslag, for eksempel forsideformidling af feministisk honnør for et udvalg af franske digte eller postkort eller togbilletter, til hvis nogen engang laver en overensstemmende bog. Et værk om franske togbilletter har vi forhÃ¥bentlig stadigvæk kun til gode eller bedste.

 

TIL TOPS

Også de følgende er udflod fra Repligator. Der er virkelig variation for alle pengene i det program, og man kan endda lave noget andet imens i stedet for at være koncentreret. På grund af antallet er det for eksempel de ni muser, så er det bare med at få det til at gå op.

 

 

Erato, kærlighedsdigtning, ja, det mÃ¥ da være det mindste af, hvad sligt mandhaftigt tudefjæs kan være boss og bannerfører for. SÃ¥ skal den moderne afart af kærligheden da først rigtigt for alvor fÃ¥ sin sag for ved folkets domstol.

 

 

Euterpe, musik, striksweater, kvindeælde med besparelsesfuldskæg, så skal vi vel til at se blokfløjten og trækharmonikaen komme til ære og genvordighed og fuldblods borgerkrig på den æterbårne musikfront og på den kommersielle og på den levende.

 

 

Kalliope, heltedigtning, pudsigt, som pengene passer. Indbegrebet af en national, europæisk og global heltetype med vidt åbne øjne og sanserne rettet mod heltedåd eller i det mindste mod hver den, der med sprogartistiske virkemidler avler heltedådsudøvere frem af sorten muld og asfaltjungle.

 

 

Klio, historieskrivning, i ly af Leif den Rødes gulerodsfarvede sommerhusteint eller skrællet til hudløshed fra utallige historiske bataljer, indstillet pÃ¥ til sidst at oplære enhver ansvarlig historieskriver til at blive endnu en af fagets røde lejesvende med ræve bag ørerne og fjernsynstække pÃ¥ adskillige kanaler.

 

 

Melpomene, tragediedigtning, det bliver da vist så på ubådsvilkår med øjnenes periskop og næsen under vand, uden socialteknologi til at nå ned i følelsernes dybtfølte strøg, langs hvilke tragediens vækstlag har til telt og huse.

 

 

Herfra byttes der rundt pÃ¥ leksikonets alfabetiske rækkefølge, sÃ¥ der bliver større raison i sammenstillingen af muse og billede. Urania, astronomi, regnbuen det synligste, særinteressen formÃ¥r til hverdag, hvorfra der fortsættes derudaf med tanken, fantasien og overlap til andre musers jurisdiktion.

 

 

Polyhymnia, dans, den kan vist se frem til trange vilkår efter udseendet af musen at dømme, noget stift og retlinet, for eksempel danseskoletrin på fremmed tælling, stort set ligegyldigt og først og fremmest til aktivt at undgå.

 

 

Terpsichore, lyrik, beskæring af et større ydre og indre til universalisering af det resterende mindre og efterfølgende returnering af det til det afskÃ¥rne større. Som om helheden er en garage, hvor man kan hente en bil, køre en tur og sætte bilen tilbage i garagen igen. Det er der vel noget om, i hvert fald i praksis.

 

 

Thalia, komedie, uden optræk til tolkende smil i rollens mimik, pÃ¥ udkig efter andet end standardiserede gensvar pÃ¥ kvikke bemærkninger og situationer, som har almindeligt kendt ry som grinagtige, og erfaring for, at udkigget er forgæves.

 

TIL TOPS

Endnu en Repligator-genereret serie, kort og blot for sjov, til demonstration af den undertiden humoristiske æstetik, der kan fremkomme i et i sig selv jævnt kedeligt, indskrænket køkkenmotiv uden andet end banalt overflødig, redundant information om det givne kulturelle nærmiljø.

 

 

Posterization er tit en god måde at omgås den visuelle virkelighed på, hvis man helst vil undgå brådne kar. Den detaljerede ligegyldighed bliver sløret og kan ikke aflede blikket fra kompositionen og det rutinerede tema.

 

 

En velanbragt poparteffekt, som dog med fordel kunne have været fjernet fra det hvide område, åbner for eksempel for mulige alternativer til eventuel indarbejdelse i virkeligheden eller i hvert fald for nærliggende forestillinger, illusioner og handlemuligheder. Man kan underholde bevidstheden med det under næste opvask, hvis den er ledig.

 

 

Konturkolorering gør et spaghettistrikketøj ud af det multirutinerede, udbredt til større felter dagligdagen til en muntert spraglet sweater, til hele landet love og forordninger til den kravledragt, som magthaverne helst set de magtesløse selv at have iført sig. Ergo kan samfundet afsløres med denne simple Repligator-effekt, hva'ba'.

 

 

Multikolorering og afsætning af signaltvivlsomme klatter er måske ikke sagen i dette tilfælde, hvor orden og renhed traditionelt står øverst på ønskesedlen og indtager en særplads i den lokale indbildning, og er måske således en øjenåbner for vanetænkningens fordele og disses ulemper.

 

 

Invertering giver ofte bid, undertiden endog ligefrem en godbid, som nu her, hvor køkkenet nærmest kommer til at ligne en slyngelstue, hvis man har den slags minder i hobetal, eller et toiletbord til trylleri med skønhedsbegreber. Men nej, her må den kyndige straks sige fra, med i den sidstnævnte forestilling hører der mindst ét spejl og gerne tre eller fire.

 

TIL TOPS

En sidste lille Repligator-reklame for et udbredt motiv, et glimt af benyttet hus i nabolag, her med et mindre mylder af pensionister og/eller lookalikes.

 

 

Bjælkehuse i senere tiders byggestil tegnet af fritidsstenograf med kunstnerisk nervebetændelse i begynderfasen. Så massive fungerer tagantennerne sikkert ikke som sådanne, men som antydet er det før antennesignalets tid, så det spiller ingen rolle, til gengæld så meget desto bedre som parkeringspladser for biotopens fjerkræ.

 

 

Farver og air fra vestindisk kolonihavetid med tjenende ånder i hvide skjorter, så det er velsagtens søndag. Lidt verdenskortagtig skygge er der overalt og endda i det himmelblå, så det må der især være taget højde for i Repligator.

 

 

Under synlig indflydelse af himmelhvælvets lokale opvarmning i den globale landsby, mÃ¥ske med skovbrand bag horisont eller glødende gasser drivende hen mod hus, et farvesyn, man mÃ¥ske skal til at indstille øjnene pÃ¥.

 

TIL TOPS

Endnu en variation kan anføres, fraktaler. Alsidige, ofte billedskønne og samtidig ubilledlige, desuden med associationsmuligheder ud over æstetikkens, rimelighedens og det brugbares stavnsbundne grænser, her overvejende fra Kajs Powertools.

 

 

Udsnit af fraktal på himmelsk baggrund i trusselfarver. Det blå kan måske ligne fjer i formen og noget militært i farven, så det er muligvis et kamufleret spionfly. Det cirka centrale motiv måske en maskingeværsalve fra naboflyet, og den slags er der flere af, så det er måske en hel skydeøvelse. Men nej, det er en fraktal, og fraktaler beflitter sig ikke med sligt imaginært eller naturalistisk. Så altså ingen tilsigtet lighed.

 

 

Det er forunderligt, så meget mangfoldigt det minder om og leder tanken i retning af og alligevel ikke. Et billede, der påstår en masse og siger nej til alt, et sprællevende kvadrat med aktion, instrumentalitet, stirren og måben.

 

 

Så forunderligt, så man glemmer den delvise symmetri, Rorschach gange multi og derefter igen med fem eller mere, og 123. Det er slet ikke til at remse op, hvor mange glimt det skaber, med emotionsledsagelse og undertiden lyd, og hvor anderledes den verden er, det udspiller sig i med indbyrdes leg, kamp, konkurrence, det er ubegribeligt.

 

 

Så enkelt kan det gøres, som et rokokobroderi i en fokuseret udkant eller overgang af nysgerrighed i det små og stadig mindre. Men evigt kommer man aldrig nærmere, før der måske er udviklet forståelse og teknologi og rentable hensigtserklæringer.

 

 

Livets gÃ¥de, er den værd at løse, kan spørgsmÃ¥l og svar ikke bare se sÃ¥dan ud, eller er dette ikke lige sÃ¥ godt eller bedre? Intet sagt, med svar pÃ¥ alt, hvis man bare selv vil. Hvis man kan forlange mere, er man da vist ogsÃ¥ en gris, ja, en rigtig smatso.

 

TIL TOPS

Besøg  
043328