Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ib Høy Hansen



Du er på siden Intro

 

 DIGITALT  PULTERKAMMER 
  - til fornøjelse for den smitsomme, til gavn for ingen

 

                    

Dav, dav.

 


Advarsel: Der bliver lettet lidt på låget her.


 

Verbalt sprog og billedsprog har været gennemgående lege- og arbejdsredskaber gennem årene, og det har så kastet et produkt af sig i ny og næ. Det er nærmest det, denne cyberspastiske udeside skal få styr på. Computeren har mere og stadig mere fået lov at afløse og erstatte bunker og stakke af beskrevne og overtegnede ark og hvordan det samlede lager af påhit ellers tidligere kom i form og tog sig ud, og fortrænge papir og lærred, blyanter, pensler, skrivemaskine, ja, på det nærmeste fortrænge hænder og øjne med, så der snart ikke er andet tilbage at give sig til end at digitalisere, hvad der opleves dikteret, og nu altså også at indrette et fjernlager med skik på og offentlig adgang, så også den mulighed bliver udnyttet.

 

De efterfølgende sider er inddelt i 1 og 2.

1-siderne er overvejende tekstorienterede med en præsentation af et lille hjemmebibliotek i bog- og kladdeform. Bøgerne har fået en side hver med den nyeste først. Kladdesiden er endnu på kladdestadiet, og det er ikke besluttet, hvad der skal præsenteres og hvordan. Romaner og digte er de mest benyttede storgenrer.

2-siderne er overvejende billedorienterede med et demonstrativt udpluk af en hoben billeder. Først præsenteres der sider med igangværende billedaktiviteter, nemlig fotopleje og fotomanipulation, derefter sider med billedfortælling via de tre greb billedvariation, motivsekvens og selvportrættering, så en side med specielle baggrundsbilleder, og til sidst en side med gamle billeder, billeder fra før og lige i starten af digitalium.
   Alle billederne er kommenterede, hvilket har tre grunde. For det første fremstår, når man skøjter billederne igennem, det enkelte billede tydeligere med tekstlinjer mellem billederne. For det andet åbner et billede sig mere med en kommentar vedhæftet uanset kommentarens indholdsmæssige relevans. For det tredje er billedkommentering en morsom idræt.

Den nederste side er hverken 1 eller 2, men giver lidt ekstra realoplysninger samt muligheder for eventuel kontakt til den sideansvarlige.

Undervejs tilbydes der diverse downloadmuligheder. Downloaded materiale må kun bruges uden for privatlivets sfære efter skriftlig aftale med Ib Høy Hansen.

 

 

Til toppen

 

                  

Der er ikke truffet nogen beslutning om, hvorfor de står der og glor, de to starutter, kanaljer eller bussemænd, og hvad de venter på, måske en besked af en slags. De kan såmænd godt ligne et par repræsentanter fra en ordensmagt, så er de der måske for at tjekke, at der er lovmedholdelig orden i sagerne. Indtil videre kan de få lov til at blive stående og tjekke lige så tosset, de vil. Vær derfor opmærksom på, at de måske også har et godt øje til dig bag de stift stirrende solbriller.

 

 

Faste tekstprogrammer er Word97 og InDesign CS2, det første til tekstbehandling, det sidste til layout og pdf-generering.

Faste anvendte grafikprogrammer er Picture Publisher 10 med Eye Candy 3, KPT 3 og en stribe fra Redfield som supplement til de plugins, som Picture Publisher er udstyret med, og ACDSee. Picture Publisher til billedmanipulation, filkonvertering, weboptimering etc., ACDSee til billed- og filhåndtering og fotooptimering. Desuden bruges lejlighedsvis andre programmer, fx Repligator til eksperimentering, Photoshop med Eye Candy 4 og KPT 5 til arbejde med tomme pixler, hvilket stort set er det eneste, Picture Publisher ikke kan klare, Mediator til multimedieprojekter, andre bare af nysgerrighed.

Billeder ledes frem via digital fotografering og billedindscanning og på nettet. Desuden laves også billeder direkte på skærmen.

Af filformater er det efterhånden blevet fast kutyme med jpg til net og andet eksternt og png til arbejdsbrug. Jpg fylder mindst, men taber efterhånden i farvepaletten, hvis man arbejder i formatet og gemmer jævnligt undervejs. Pakning af filerne ud over det, de selv automatisk forårsager, undgås helt. Især jpg kan få slemme mønstre ved pakning.

 

 

Til toppen

 

Der er ikke bevidst tilstræbt eller bearbejdet bestemte motiver, men et gennemsyn af produktionen kan måske godtgøre en hypotetisk påstand om, at der er visse motiver, der går igen, og andre, som slet ikke forekommer, og videreføres til en teori om oeuvret. Lad det til imødekommelse af sligt blive skåret ud i pap, at der ikke har været en tydelig sag til at styre skribenten og billedmageren og fremføre en synlig missionær. Ikke nogen gennemgående kobling mellem ideologi, tradition, personlig påstand og håndelag. Kort sagt ikke nok til, at der kunne ligge en interessant kunstner bag. Denne side rummer således ingen kunst til bestemmelse af livet og krav om retning, men en hel del udtryk for aktiv udsmykning af fritidens banalitet.

Det er ikke det hele, der er lagt en præsentabel afskedshånd på her. Noget ligger og venter som skitser og kladder til yderligere foranstaltning, mens andet er blevet droppet og trues med kassation. Det korte af det lange er, at siden ikke er færdig her og nu, og at der ikke gives garantier.
 

 

Til toppen

 

Herefter et par eksempler til antydning af, hvad man kan vente sig på disse sider, så man allerede nu kan bedømme, at det måske slet ikke er noget at gå videre i:

 

Hosstående et vulgært billede med en indbygget vulgær tekst. Mens billedet vel umiddelbart siger sig selv, vil teksten muligvis kræve en forklaring. Dels er den nemlig gengivet med en henrivende og nærmest ulæselig skriftfont, FTmoonshineScript, og dels er den, hvis alle tekster er kryptiske, speciel ved at være dobbelt kryptisk. Thi i

lettere læselig gengivelse står der 'lectiles colitorum femiverum', hvilket er en pseudolatinisering som udtryk for ungdommens mellemskolevid, vid og viden hen over uvidenhed. Bag det kvasilatinske udtryk gemmer sig det pæredanske 'læg ti læs i to rum, fem i hvert rum', hvilket velsagtens svarer til det kulturelle arrangement, der i billedet er lagt hen over eller sammen med et naturfænomen. Så siger billedet mere middelbart måske alligevel ikke bare sig selv, men er kryptisk som en tekst. Eller kan give anledning til en konstatering af, at billedsprog findes. Og hvad kan man bruge det til?

 

 

Til toppen

 

Blikmål uden titel.

 

Opbygningen af den her henhørende tekst er til stadighed under opbygning. Det vækker jævnligt svare tvivl hos den hovedansvarlige tastaturchauffør, hvor det vil være smartest at sætte kommaer og punktumer, om teksten skal være lang eller kort, sjov eller visionær, hvilke farver, undertiden hvilket sprog og hvilken retskrivning.

Hvorfor har det fx engang været konventionelt at skrive substantiver med stort begyndelsesbogstav? Hvad var den pågældende epokes begrundelse, og med hvilke andre begrundelser afskaffedes konventionen, randt epoken ud? Hvilke problemer kunne sligt afstedkomme i hin epokes skrivende befolkning, og vil det være relevant at genoplive problemerne og jage turister med feriepenge efter dem?

Vil det være smartere at gøre det på engelsk eller kinesisk, så den potentelle læserskare kan tælles i milliarder i stedet for dansk, som automatisk sætter en grænse i den tyndeste ende af millionerne? Eller skal i stedet billedet just ovenover tale for sig selv eller mumle eller jodle og have det sidste ord på siden? Der er mange spørgsmål omkring denne tekst, også mange, mange andre end de anførte, og ingen definitive svar formedelst skråsikkerhedens Mallorca-charteri for øjeblikkeligt indeværende. Så teksten er fortsat under opbygning, som først nævnt, og mon ikke også den er bedst tjent med det, mens spørgsmålene får fortsat lov at simre på lavt og lejlighedsvis mellemst og højere blus?

Au contraire vil det måske være en kende for løsagtigt at lade billedet stå stille, ukommenteret af menneskevoice, for tænk, hvad det kan føre til inde i nettet, i anderledes kulturer og kontekster, i udenlandske kranier med fjendtlige hensigter og kontroverse tolkningsrutiner - er det her, Danevirkes selvcensur træder til og holder grænsevagt, eller er der i virkeligheden tale om hypotetiske forsøg på at nå over til rette vedkommende - nej, jeg ved vist ikke, hvad der vil tage sig bedst ud, om årstiden har noget at sige.

Det er et smukt billede, det er jeg ikke uenig i, nej, deri ej, et nydeligt spejlbillede, men af hvad, af hvem, af hvor? Hvorfor? Måske hvorledes? Af billedets anden halvdel, slet og ret? For spøg eller æstetik eller med dybere mening på lur? Motivets grundsubstans var engang, blot et hanefjed, et lille et af slagsen, måske et høne-, et kyllinge-, et halvt eller kvart, inde i min fortid, for ikke længe siden, her for nylig, nys, det var det, en besynderligt unavngiven asiat med anonymiteten som fremmeste karaktertræk og overskæg og lejlighedsvise hår på hagen, der var blevet indoptaget af et motivdigitaliserende kamera med spejlrefleks og hængt til tørre i cyberspacet på et sted, hvor jeg så kom forbi og plukkede fra tørresnoren, som om jeg måtte, men det er muligvis kun mig, der ved lige det, så det kan nok hverken være videnskabeligt eller religiøst eller almenvellet på anden måde påtvunget og skal sikkert ikke noteres her, hvor i forvejen min konto er velforsynet.

Men farverne, i hvert fald, er der ikke en antydning af noget nærmest globalt over dem? Måske endda kosmisk, jeg mener solens let genkendelige lys, mælkevejsdekorationer, den sorte baggrundsstråling, det her får da vist slet ingen ende lige med det snareste, så måske skal der files lidt mere på teksten, mens billedet så længe får lov at stå for sig selv og fremstå for andre, eller hvad og hvor og hvem?

Nedenunder atter modellen, nu iklædt artistisk kællingesvøbe, så ej skægget i allermindste måde kommer til syns eller anden usømmelig fristelse for firkantsfundamentalister og andre svage sjæle af samme sarte geled.

 

Udkast til beskyttelsesdragt mod PJP, pandemisk Jyllands-Pest.


Til toppen

Besøg  
045816